Hvad er midler enkelt forklaret?
En fond kan beskrives som en kurv af investeringer. Man bliver ikke eksponeret over for en enkelt virksomhed, men bliver så eksponeret over for en række virksomheder. Du køber er en fond, hvor en professionel forvalter sammensætter forskellige investeringer i fonden. Forvalteren vælger investeringer ud fra, hvilken type fond det er. Hvis du køber en fond med investeringsmandat i Norge, vil denne fond kun investere i aktier, der er noteret i Norge.
også læse
Hvilke typer fonde findes der?
Der er mange forskellige typer fonde, som du kan købe. Hovedtyperne er aktiefonde, rentefonde og kombinationsfonde. Inden for hver kategori kan der være mange forskellige typer af fonde, som vi vil se nærmere på længere nede i teksten.
Aktiefond
En investeringsforening er en fond, hvor mindst 80 % af pengene er investeret i aktier. Med en investeringsforening har du aktier i mange selskaber, hvilket betyder, at risikoen er fordelt på flere aktier. Værdien af en aktiefond vil stadig svinge på kort sigt, og det anbefales, at disse typer af fonde holder i mindst 6 år.
Indeksfond
Indeksfonde er en type investeringsforening, der sporer et specifikt benchmarkindeks på aktiemarkedet. Det betyder, at fonden køber alle aktier, der er på det pågældende indeks, og vægter det som udgangspunkt ud fra markedsværdi. Nogle indeksfonde fordeler alle pengene ligeligt i alle aktierne, hvilket betyder at mindre selskaber får mere vægt end normalt og denne type kan svinge noget mere end en normal indeksfond.
Exchange-traded fund (ETF)
ETF er forkortelsen for “Exchange Traded Fund”, som på godt norsk betyder børsnoteret fond. Som navnet i sig selv antyder, er det en fond, der indeholder en samling af aktiver i forskellige selskaber, men adskiller sig ved, at fonden handles på børsen på samme måde som en aktie.
Kombinationsfond
En kombinationsfond er, som navnet antyder, en kombination af en aktiefond og en obligationsfond. Fordelingen mellem aktier og renter vil variere mellem forskellige kombinationsfonde, og kan også variere over tid i samme kombinationsfond.
Obligationsfond
En obligationsfond er en rentefond, der køber rentebærende værdipapirer med en løbetid på mere end et år. Obligationsfonde egner sig godt, når du skal spare nogle år op til større indkøb som bil, bryllup, båd eller sommerhus.
Rentefond
Rentefonde er fonde, der placerer pengene i rentebærende værdipapirer såsom obligationer og certifikater. At en fond investerer i renter betyder, at den faktisk investerer i lånepapirer. Eksempler på rentefonde er likviditetsfonde og obligationsfonde.
Pengemarkedsfond
En pengemarkedsfond er en fond, hvor forvalteren placerer midlerne i værdipapirer, der har en kort restløbetid, og hvis rente reguleres inden for et år.
Aktiesparekonto
En aktiesparekonto er en konto, hvor du kan købe og sælge aktier og investeringsforeninger skattefrit. Overskud beskattes ikke, og der gives ikke fradrag for tab, så længe værdien opbevares på kontoen. Du kan til enhver tid hæve (hæve) din kostpris skattefrit (indbetalt beløb). Hvis du hæver (hæver) mere end kostprisen, beskattes det overskydende efter fradrag for eventuelt skærmfradrag.
Hvilken type fond er bedst?
De bedste fonde giver et stabilt og godt afkast, mens omkostningerne er lave. Vælger du derimod dyre og dårlige midler, får du et langt lavere afkast. Hvis fondsopsparing skal betale sig, er det vigtigt at vælge den rigtige fond. Der er en række faktorer, der afgør, hvilken fond der passer til dig. Småopsparere bør vælge fondstype ud fra deres tidshorisont. Hvis tidshorisonten er lang, anbefales det at spare i fonde med en stor andel af aktier. Et andet aspekt, du bør overveje, er, hvor aktiv du vil være med at spare. Vil du forsøge at udnytte tendenser som det grønne skifte, er aktive sektorfonde bedst egnede.
Endelig bør du også overveje, hvor stor en risiko du vil løbe. Risiko her er knyttet til, hvad der kan forventes til gengæld. Hvis du kan tåle store udsving, kan du overveje fonde med større risiko.
Ønsker du lavere risiko, kan du vælge sikrere alternativer som brede indeksfonde eller kombinationsfonde. Du bør også overveje at sprede dine investeringer på flere typer fonde. Eksempelvis en del i aktivt forvaltede fonde, en del i kombinationsfonde og en del i indeksfonde.
De fleste i Norge vælger enten en investeringsforening, som er en aktivt forvaltet fond, eller en indeksfond, som er passivt forvaltet. Ønsker man mere risiko, vælger man som regel aktivt forvaltet og måske i en særlig niche som teknologi. Ønsker du mindre risiko, anbefales passivt forvaltede fonde såsom indeksfonde, der følger Oslo Børs’ indeks.
