Skal du bestige verdens højeste bjerg, er det en god idé at læse om det først.
Mount Everest, også kaldet “Chomolungma” af tibetanere og “Sagarmatha” i Nepal, er verdens højeste bjerg. Bjergets højde strækker sig til omkring 8.848 meter over havets overflade. Dette populære bjerg ligger i Himalaya-bjergkæden, der grænser op til Tibet, Nepal og endda Kina.
Den første højdemåling af Mount Everest blev offentliggjort i 1856, hvor målingen gav et resultat på 8.840 meter og blev kaldt Summit XV. I en senere måling i 1999 fandt de ud af, at højden varierede lidt, da sne og is var med til at påvirke højden. I 2005 blev Kina og Nepal enige om, at den officielle højde skulle være 8.848 meter.
Andrew Waugh er en kendt britisk hærofficer og valuar. Han er manden, der opkaldte Mount Everest efter sin forgænger som landmåler, Sir George Everest. Tibetanerne antog navnet “Chomolungma” i omkring hundrede år, ikke fordi de ikke kunne etablere et fælles navn, men fordi både Nepal og Tibet ikke var åbne for turister og udlændinge.
Både erfarne eksperter og begyndere i bjergbestigning har forsøgt at bestige verdens højeste bjerg og nå toppen. Der har været cirka 4.012 bestigninger foretaget af over 2.700 klatrere fra hele verden indtil nu. “Mount K2” og “Kengchenjunga” er to bjerge, der også er blevet betragtet som de højeste bjerge i verden, men en berømt bjergbestiger ved navn James Nicholson fandt senere ud af, at Mount Everest var det højeste. Den blev først kaldt “Peak XV”, før den fik navnet Mount Everest. Mount K2 betragtes nu som verdens næsthøjeste bjerg og Kengchenjunga på tredjepladsen.
Som sagt blev verdens højeste bjerg opkaldt efter George Everest, Waughs forgænger som landmåler i Indien. Det tibetanske navn “Chomolungma” (som betød hellig mor) blev populært og meget brugt i Tibet. “Sagarmatha” var et godkendt navn for Mount Everest, som regeringen i Nepal etablerede i 1960.
Omkring 1856 blev der udført trigonometriske beregninger til en undersøgelse, for at beregne og måle højden af Mount Everest. Undersøgelsen konkluderede, at højden var 8.840 meter. Den samme undersøgelse blev gennemført igen i 2005 og så konkluderede de, at bjergtoppen nu var på 8.844 meter. De fandt ud af, at højden varierede afhængigt af tykkelsen af islaget på toppen af bjerget. Højden på 8.848 meter, der er officiel i dag, svarer også til en måling foretaget i Indien i 1955.
Mount Everest: Dødszonen og verdens højeste bjerg
Mount Everest, som er verdens højeste bjerg, tiltrækker utroligt mange bjergbestigere fra hele verden i håbet om at bestige den utroligt høje bjergtop. Sikkerheden er utrolig vigtig, hvis du skal forsøge at bestige bjerget. En lille fejl og alt kan gå galt.
Klatrerne kan også opleve, at der er skjulte sprækker i bjerget, som kan føre til laviner, udover at vejrforholdene kan være ekstreme, mens man er på vej op på toppen af verdens højeste bjerg. Dette er intet, som klatrer kan kontrollere, men en ting, som bjergbestigere kan kontrollere, er menneskelige fejl, der kommer fra nervøsitet for eksempel på grund af højden.
Regionen over 7.600 meter kaldes “dødszonen”, fordi ingen kan leve længe i denne højde på grund af iltmangel.
Bjergbestigere er ekstremt tilbøjelige til at blive sårbare over for højdeskræk og nervøsitet, når de først er klatret forbi dødszonen. De kan ikke undslippe en potentielt dødelig effekt af iltmangel, selvom de havde forsøgt at være i dødszonen i så kort tid som muligt, før den tynde luft muligvis havde fået deres kroppe til at kæmpe.
På toppen af verdens højeste bjerg er lufttrykket omkring en tredjedel af havets overflade. Det er blevet sagt, at så snart man ankommer til toppen af et havniveau, vil man miste bevidstheden næsten øjeblikkeligt og dø inden for få minutter. David Breashers, en berømt klatrer fra USA, forklarede, at selvom du skulle medbringe iltflasker, føles det stadig som om du løber på et løbebånd eller trækker vejret gennem et sugerør.
Når klatreren nærmer sig dødszonen, bemærker personen, at pulsen stiger, hjertet slår hurtigere, og personen bliver åndenød. Evnen til at udføre lette opgaver som f.eks. at tage klatresko på eller tilberede et måltid bliver vanskeligere og vil efterlade klatrer udmattet. Blodet vil begynde at tykne, hvilket kan føre til slagtilfælde eller blodprop. Disse kropsreaktioner er kroppens måde at bekæmpe iltmanglen på, dette kaldes også hypoxi.
Højden påvirker også klatrerens appetit, hvilket kan være både risikabelt og farligt, da det er vigtigt at holde sig godt hydreret og næret for at holde ud. Det kan også være ekstremt svært at sove i den døde zone. De fleste mennesker er slet ikke i stand til at sove, men de, der er i stand til at sove, vågner ofte med vejrtrækningsproblemer.
Når man kommer højere op ad bjerget, mærker man, at luften hurtigt bliver tyndere. Dette kan føre til flere farlige medicinske tilstande såsom lungeødem og andre typer lungeskader, foruden adskillige andre sygdomme og skader, der kan pådrages under sådanne omstændigheder (herunder HAPE, HACE osv.).
HAPE (High Altitude Lungeødem) opstår, hvis lungerne fyldes op med vand. Hvis klatrer ikke kommer ned på et lavere højdeniveau inden for kort tid, kan den pågældende drukne af indre væske.
HACE (High Altitude Cerebral Edema) opstår, når hjernen bliver betændt. Dette sker, fordi blodcirkulationen øges og bliver mere aktiv på grund af iltmangel. Dette kan også føre til tab af koordination, mental svækkelse og hallucinationer.
Den bedste måde at undgå problemer, når man bestiger verdens højeste bjerge, er at klatre højt og sove lavt. Ved at gøre dette får kroppen mulighed for at tilpasse sig og tilpasse sig den tynde luft. Dette kan gøres ved at campere jævnligt under turen. Typisk ville en bjergbestiger tage noget gear til lejren ovenover og derefter bevæge sig ned igen for at hvile, før klatreren fortsætter med at klatre højere. Dette gentages mange gange, når du nærmer dig toppen.
Mount Everest er ikke kun kendt for at være verdens højeste bjerg, men også på grund af den fantastiske udsigt fra toppen af bjerget. Det er en af de mange grunde til, at en række mennesker, begyndere og erfarne klatrere, ønsker at nå toppen. Nogle vil vise sig frem for verden, være hårde og vil gerne kunne sige, at de har besteget verdens højeste bjerg. Hvis du planlægger at bestige Mount Everest, er det vigtigt, at du kender nok information om bjerget til at være forberedt og undgå problemer.
Læs mere her: Mounteverest.no
